Sider

lørdag den 27. november 2010

Vinterhuer

Idag vågnede vi op til den flotteste vinterdyne.I nattens løb var der kommet ca 10 cm sne. Sneen falder ret lokalt for vi skulle til Ribe efter en glemt pose med gaver i, puha sådan går det når det er koldt og sent. Heldigvis var den blevet afleveret i den butik vi sidst havde været i, så jeg kunne hente den med hele indholdet i ;-) I Ribe var der ingen sne men trods det er der rigtig hyggelig derude. Julemusik, Peters jul ved Dagmar og små boder, uhm sikken en duft.

Julestjerner fra Kastaniestrik, de skal på blomster pinde og i en bukket med silkefyr.



Katrine manglede en hat, hun har bestemt farverne og at den skulle være stribet (moderen synes den er lidt fesen). Soon garn.


Jeg har længe kikket efter en hat, uden held. Vores lokale garnkælder havde så denne model strikke op og så vidste jeg at den måtte jeg også have. Nu tror jeg bare vi er to der kommer til at bruge den, for den er så bløøød. Garnet er puno fra Gepard og jeg havde 4cm tilbage og så var jeg enda nødt til at snyde med de sidste to omgange på mønsteret.



Nu venter en fødselsdagsmiddag, vi kommer sikkert til at smouse.


Rigtig god weekend